Se mere på

Kontakt os

Se mere på

Kontakt os

Hvordansk – sådansk Opera Frederiksberg inviterer 12 maj til en rigtig gammeldags salon med Brian Grønbæk, Knud Rasmussen og Nadia Plesner.

Hvordansk – sådansk
Opera Frederiksberg inviterer 12 maj til en rigtig gammeldags salon med Brian Grønbæk, Knud Rasmussen og Nadia Plesner.

Emnet er ”danskhed” med både musik, sang og et par små foredrag. Nikolaj Bøgh lægger
hus til.

Begrebet danskhed er blevet diskuteret voldsomt meget i den offentlige debat de seneste år. Men hvad er danskhed egentlig? Og er det muligt at kortlægge vores kollektive bevidsthed?
Det spørgsmål stiller kunstneren Nadia Plesner i sin nye bog – ”DANSK HED”. Hun har igennem de sidste fem år undersøgt begrebet gennem et kunstprojekt for at udforske nuancerne. Serien består af 48 parafaser over det danske pas, som hver især repræsenterer et bud på danskhed. Det rødbedefarvede pas er et hverdagsobjekt, som de fleste mennesker nok ikke tænker nærmere over. Men danskhed repræsenteret af statsborgerskabet er samtidig noget, som mange mennesker drømmer om.
Det vil hun fortælle om ved salonen 12. maj. kl. 19.

Hun får hjælp af bassanger Brian Grønbæk, der musikalsk spænder meget, meget vidt. Han er til dagligsanger Helligaandskirken, men er også tilknyttet i Det Kongelige Teater. Yderligere er han en del  af Schwanzen Sänger Knaben, Livingstones Kabinet og vicedirigent i Studenter-Sangforeningen. Han vil bl.a. give uddrag af Carls Nielsens maskerade, bl.a. ”Stundom var der fred på gaden”. Ligesom han vil synge en række sange, der viser noget om os danskere, lige fra hyldest til øl og brændevin til fædrelandssange med udgangspunkt i krigene i Sønderjylland. De fleste kan man synge med på, bl.a. ”Den gang jeg drog afsted” og ”Det haver så nyligen regnet.

Det hele holdes musikalsk sammen af pianist Knud Rasmussen, der udover sit faste job som pianist i Virum Kirke, rejser land og rige rundt og akkompagnerer sangere fra Den Kongelige Opera, som også Opera Frederiksberg har haft glæde af mange gange.

Nikolaj Bøgh, der de seneste år har markeret sig som ideologisk fyrtårn for de konservative, vil også bidrage med et lille indlæg om den mest danske af danskere, nemlig H.C. Andersen, som hans oldefars bror Nikolai var på rejse med i 1873 – og her vil man kunne se de papirklip, som HCA forærede Bøgh-familien.

Salonen foregår hos Bøgh, Arveprinsensvej 9, 2000 F
Det koster 225 kr. pr. person at deltage. De indbetales på mobilepay 2266 8991. Det inkluderer også et glas vin og en lille tapas-tallerken.

Forrige

Næste

KONTAKT OS