Se mere på

Kontakt os

Se mere på

Kontakt os

Julekoncert i Sankt Thomas Kirke

Opera Frederiksberg inviterer 4. december til julekoncert med Guido Paevatalu, Frederikke Kampmann, Niels Jørgen Koefoed Riis og Leif Greibe.

Koncerten er gratis.

Nogle af landets bedste sangere er med, når Opera Frederiksberg 4. dec. kl. 15 inviterer til julekoncert.

 

Sankt Thomas Kirke på Rolighedsvej lægger igen – meget imødekommende – lokaler til koncerten, hvor man vil kunne høre en række af de mest populære arier og duetter af bl.a. Mozart, Puccini og Verdi.

Der kommer naturligvis også en sopran, men navnet kan i skrivende stund ikke afsløres, da der først skal falde nogle brikker på plads – bl.a. på Den Kongelige Opera – før holdet er komplet.

Guido Paevatalu
Fra den kongelige scene vil mange huske hans fortolkninger af Mozart-roller som greven i Figaros bryllup, Guglielmo i Così fan tutte, titelpartiet i Don Juan og Papageno i Tryllefløjten. Ligesom en af hans glansroller er titelpartiet i Verdis Rigoletto. Men han mestrer også de krævende wagner-partier – f.eks. Wolfram i Tannhäuser.

Frederikke Kampmann
er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og fra Musik und Kunst Privatuniversität i Wien. Hun debuterede i 2008. Hun har sunget Mozarts Requiem med Aarhus Symfoniorkester, Carmina Burana med Sønderjyllands Symfoniorkester samt Aalborg Symfoniorkester og hun har sunget Jenny Lind med Odense Symfoniorkester i Carl Nielsens sjældent opførte Amor og Digteren.
2011-2017 boede hun i Wien og sang store partier på Theater Akzent og Theater MuTh. Hun har modtaget en række priser – bl.a. Beckett-Fonden, Kongehuset og Operasangerinde Betty Bevalds legat.

Niels Jørgen Riis
Tenor Niels Jørgen Riis debuterede på Det Kongelige Teater som Lehrbube i Wagners Mestersangerne 1996, og har siden sunget en række af de store partier som “førsteelsker” på Holmen: Nemorino i Donizettis Elskovsdrikken. Alfredo i Verdis La Traviata, Leander i Carl Nielsens Maskarade, Hertugen i Verdis Rigoletto og Rodolfo i Puccinis La Bohème.

Leif Greibe
Pianist Leif Greibe ved flygelet er til daglig ansat på Holmen. I Opera Frederiksberg er han nærmest blevet huspianist, og han har tidligere stået opsætningen af nyopsætninger af bl.a. La Boheme og børne- forestillingen Tryllefløjten, som opførtes på rådhuset for 850 begejstrede publikummer i alle aldre.

 

Vi glæder os til at se Jer.

 

Forrige

KONTAKT OS